Mange har allerede læst bogen, og givet mig tilbagemeldinger på den. Det er alligevel ret vildt at stå så åbent og ærligt frem, med de mange personlige og tabubelagte emner, og ting som jeg, bestemt ikke er stolt af dagen i dag, og alligevel så møde al den støtte. Det er terapi i sig selv.

Mit bedste råd til alle der har oplevet omsorgssvigt – og der er mange! Stå frem med din historie, vær ærlig og fortæl. Jo det er hårdt, og tager tid, men i sidste ende bliver det din lykke. Det tror jeg.

Dengang for snart 4 år siden, da jeg vågnede op på hospitalet med sygeplejerskens faste hånd om min arm, der gik det op for mig: ”Vi har ét liv, et eneste, og vi har ikke råd til at fucke det op. Vi har pligt til at få det bedste ud af det og gøre alvor af det, vi brænder for”.

Jeg brænder for at fortælle min historie, og jeg håber, at den kan inspirere andre, som er på vej i den forkerte retning, til at finde sporet igen og komme sikkert frem. Hvis bare en retter op inden det er for sent, så er min mission lykkes!