Hvad kan man selv gøre?

Step 1. Find en god hobby og klø på

Først og fremmest tror jeg det handler om, at finde en hobby som du brænder for – noget du elsker at lave. Det kan være alt fra fodbold, ridning til det at lave perler. Det vigtigste er egentlig bare, at du bliver glad af det, så kommer resten af sig selv.

For mit vedkommende var det iværksætteri, og det at tjene mine egne penge, som blev til min helt store hobby. Og allerede som helt ung teenager startede jeg min første virksomhed med navnet billedeshop.com, og som 14-årig blev jeg ansat som Adm. Direktør i en webshop, der solgte solbriller.

Læs stor artikel på TV2 Finans: Thomas blev direktør som 14-årig

Step 2. Tal din sag

Udover at have en god hobby at bruge tiden på, så er det også vigtigt, at du tror på dig selv og taler din sag overfor kommune, plejeforældre, pædagoger m.v.

Da jeg som barn gik i en specialklasse og var anbragt i 4 forskellige plejefamilier og døgninstitutioner, der insisterede jeg altid på, at sige min mening og at blive hørt. Hvis der fx var møde på skolen eller kommunen, og der her skulle tages en vigtig beslutning omkring min fremtid, så stod jeg altid klar ude foran døren og bankede på, indtil jeg kom ind og fik lov til at sige min mening (i min egen sag).

Step 3. Smid dine masker

Det er også vigtigt, at du som omsorgssvigtet barn/ung smider dine masker. Stå ved hvem du er, og fortæl hudløs ærligt og åbent om din historie.

Og ja, jeg kender følelsen af at være anderledes, og det at tage forskellige masker på for at beskytte mig selv. Så selvom step 3 kan lyde nemt for nogen, så er det bestemt ikke nemt for os med svigt i bagagen. Det kan være en indre kamp at være ærlig, og skulle fortælle nye bekendtskaber om ens kaotiske barndom. Men tag et skridt ad gangen, og du vil opdage en masse støtte og forstående mennesker omkring dig – derefter bliver det lettere gang for gang, og du vil føle dig mere og mere accepteret.

Hvordan hjælper voksne fagpersoner bedst?

En af årsagerne til jeg er blevet mønsterbryder, er de mange dygtige voksne fagpersoner, som jeg har haft omkring mig. Lærere og pædagoger, der inviterede mig hjem privat. Smed deres professionelle masker, viste hvem de var og gjorde noget med hjertet.

Som voksen fagperson handler det om, at skabe den gode og tillidsfulde relation, og det gøres blandt andet ved at se hele barnet, og alle de muligheder, som det rummer. Også når det hele virker uoverskueligt og op ad bakke. 

Mit yndlingscitat fra bogen ”Når alle masker falder” er:

”I hvert eneste urolige, grænsesøgende barn findes en lille usikker dreng eller pige, der hungrer efter at blive holdt af, og efter at nogen skal se alt det, det også er, alle de muligheder, det også rummer’.

Læs her om mit foredrag for fagpersoner: Fra kaotisk barndom til mønsterbryder – Hvordan hjælper vi bedst?