Et helt fantastisk og meget personligt foredrag holdt jeg tidligere i dag for et flot fremmøde af socialpædagoger i det dejlige nordjyske.
Der var rigtig god debat undervejs, og det gør mig helt glad at være omgivet af så mange søde mennesker.
For mennesker som dem er nemlig grunden til jeg står her, hvor jeg gør i dag. Lærere og pædagoger, der inviterede mig hjem privat. Smed deres professionelle masker, viste hvem de var og gjorde noget med hjertet.
Det vil jeg ønske langt flere turde gøre, for det er der, vi som omsorgsvigtede unge begynder at tro på, at der et liv, der er værd at leve.
MEN det må de ikke længere …?
Jeg forstår ikke hvorfor, og jeg tror det vil koste dyrt. Både menneskeligt og økonomisk – og især på den lange bane. For det er den gode og nære relation der batter!
I morgen tager jeg derfor til to interviewaftaler hos Nordjyske Medier, som også gerne vil sprede budskabet i en tid som denne, hvor der heldigvis tales meget om hvordan vi hjælper udsatte børn og unge bedst.
